Solpolitik i Askevænget

I Fuglsang har vi følgende politik omkring solen: 

Vi indkøber solcreme til brug hos os. Vi køber en parfumefri og allergivenlig solcreme faktor 20 eller 30. Hvis jeres barn har særlige behov omkring solcreme, så medbringer i bare barnets egen.

Vi forventer, at børnene i sommermånederne, er smurt med solcreme hjemmefra når de kommer om morgenen. På dage hvor der er sol hele dagen, smører vi børnene igen midt på dagen.

Vi forsøger at undgå solen midt på dagen eller at opfordre børnene til at søge skygge, især de mindste børn vil som oftest være inde midt på dagen. Af samme grund er vores legeplads indrettet så der er muligheder for at børnene kan søge skygge. Vi har høje træer og solsejl over sandkassen.

Det er også altid i orden for børnene, at søge inden døre på særligt varme dage. Ligesom der kan være tilfælde hvor vi, vurderer det er bedst for et barn at være inden døre.

Medbring gerne i sommerhalvåret en hat som kan ligge på barnets plads, den skal dække for ørene så det skal ikke være en kasket, samt brug t-shirts med ærmer så skulderene r dækket til.